Lovpligtig ansvarsforsikring for løsgående heste
Pr. 1. juli 2008 er det lovpligtigt at have ansvarsforsikring for sin løsgående hest.
Lovændringen betyder: - at hestens ejer skal tegne en ansvarsforsikring for hesten og er ansvarlig for at der er forsikringsdækning - at der er objektivt ansvar og at dette ansvar har forrang i forhold til hidtil gældende ret. - at det objektive ansvar gælder for løsgående heste, dvs. heste uden rytter (brudt ud af fold, stald eller revet sig løs m.v.) - objektivt ansvar indebærer, at ansvar gøres umiddelbart gældende uanset der ikke kan bebrejdes ejeren noget (culpa) - Vær opmærksom på, at det er hestens ejer, der er ansvarlig for, at der er ansvarsforsikring for hesten
(ufravigeligt lovkrav). Behver jeg at tegne en selvstændig ansvarsforsikring ? - Undersøg om du ikke allerede har forsikringsdækning. - F&P (forsikringsselskabernes brancheorganisation) har tilkendegivet, at de eksisterende ansvarsforsikringer umiddelbart vil omfatte det objektive ansvar.
Dette betyder, at hvis du allerede har en landbrugsforsikring, erhvervsforsikring ifm. hestehold eller en privat ansvarsforsikring vil disse forsikringsformer dække det objektive ansvar. Det vil dog være en god ide, at du checker op med det selskab, hvor du har din ansvarsforsikring (typisk din husstandsforsikring/familie ansvars forsikring).
|