Rejse med hund
Hvis du skal have din hund med på ferie til udlandet er der forskellige regler, der skal være opfyldt før afrejse.
Disse regler er forskellige fra land til land, men hvis man rejser indenfor EU-landene er reglerne de samme.
Hunden skal være mærket (det skal den jo være i forvejen), den skal have et hundepas og gyldig rabiesvaccination. Hundepas laves hos dyrlægen i forbindelse med rabiesvaccinationen. Hvis du skal til et andet EU land kan du rejse 21 dage efter din hund er rabiesvaccineret.
Norge og Sverige har pr. 1/1-2012 lempet reglerne, så hunden kan tages med, når den opfylder reglerne for rejse indenfor EU. Hvis hunden skal til Norge, skal den max. 10 dage inden indrejse have en ormekur. Denne gives af dyrlægen og attesteres i hundepasset.
Læs mere på fødevarestyrelsens hjemmeside:
Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe til os, så vil vi være behjælpelige med at undersøge reglerne.

