Kennelhoste
Vi ser i øjeblikket rigtigt mange hunde, der lider af kennelhoste.
Kennelhoste er en særdeles smitsom sygdom, der medfører hoste i flere uger. De første dage kan hunden godt have lidt feber, men ellers er den upåvirket.
Til gengæld kan den voldsomme hoste godt spolere ejerens nattesøvn.
Hvis din hund har kennelhoste, så er det vigtigt at den undgår kontakt med andre hunde , sålænge den hoster. Det er nemlig meget smitsomt.
Kennelhoste kan effektivt forebygges med en ny vaccine, der dryppes i næsen. Vi anbefaler vaccinen samtidigt med det normale vaccinationsprogram.
