Hund med brækket ben
"Frygtløs" er en ung hund, der fuldt ud lever op til sit navn. Hans yndlingsbeskæftigelse er at jagte biler ud af indkørslen. En dag har han dog for meget fart på, og kommer halt hjem. En røntgenundersøgelse viser brud på begge knogler i højre forben, lige over poten. Da bruddet ligger, så det er svært at gipse med godt resultat, må "Frygtløs" opereres.
En metalplade sættes hen over bruddet og skrues i med specialskruer.
6 uger senere fjerner vi pladen og bruddet er helet flot, selv om "Frygtløs" ikke var særlig god til at holde sig i ro. Og han jagter stadigt biler!


