Kontakt os her​

Vær opmærksom på at vi kun i  læser  e-mails i arbejdstiden (man-fre kl 8-17), og at der afhængigt af travlhed kan gå nogle dage inden vi besvarer din mail.  Hvis det haster så ring!

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kattevenlig klinik

​​

Dyrlægeklinikken i Hedensted er akkrediteret af ISFM som ”Kattevenlig klinik”

Det betyder at vi aktivt arbejder for at gøre din kats besøg hos os mindre stressende

Vi deltager løbende i kurser om katteadfærd og kattesygdomme

Klinikken er indrettet med diagnostisk

udstyr, der er specielt velegnet til katte.

​Katte er selvstændige territoriale dyr, der har brug for at have kontrol o

​ver deres omgivelser og som er følsomme overfor forskellige lugte. Dette kan gøre besøget hos dyrlæge meget stressende


Her er nogle gode råd til, hvordan dyrlægebesøget blive en god oplevelse for din kat:

Vælg den rigtige transportkasse

·​Transportkassen skal være robust og nem at rengøre

·​Vælg en kasse, der kan åbnes i toppen eller hvor overdelen nemt kan fjernes – så kan katten nemt løftes ind og ud af kassen

·​Dæk buret med et tæppe under transporten for at holde katten rolig

·​Sørg for at kassen er ordentligt fastspændt i bilen, så katten ikke rutsjer rundt under transporten

·​Bær kassen forsigtigt – undgå at svinge med den eller at støde ind ting

Kendte lugte gør katten mindre stresset

·​Brug transportkassen derhjemme – prøv at få din kat til at sove eller spise i kassen, så kassen ikke kun kommer frem, når katten skal til dyrlæge

·​Læg et håndklæde eller en trøje, der lugter hjemligt i kassen

·​Tag en klud og gnid den rundt om kattens hoved, så den lugter af katten – gnid derefter kluden på indersiden af transportkassen og efterlad kluden i kassen

·​Brug Feliway spray i kassen 30 min før brug

·​Hvis din kat går i panik, så pak ham/hende ind i et tykt tæppe og prop begge dele ind i kassen

·​Tag et ekstra håndklæde med, i tilfælde af at katten har et uheld i kassen

I venteværelset

·​Den ene del af venteværelset er forbeholdt katte

·​Sæt ikke katten på gulvet, men brug bordene, der er markeret som katte P-plads

·​Dæk kassen med et tæppe

·​Hvis der er meget travlhed eller larm i venteværelset, så lad katten blive i bilen, til det er jeres tur

I konsultationsrummet

·​Kattevenlige klinikker har arbejdet på at lære, hvordan man håndterer katte så blidt og roligt som muligt - nogle gange tager det ekstra tid

·​Hvis der er noget, du ikke forstår, så spørg endelig

·​Hvis du er usikker på, hvordan du giver din kat medicin, så bed personalet om at vise det

Indlagte katte

·​Et roligt burrum, hvor katte og hunde er adskilt

·​Robuste sikre bure, hvor der er plads til kassen, madskål og et kattetoilet, hvis katten skal overnatte

·​Bløde tæpper og elektronisk varmepude, hvis katten har været bedøvet

·​Kasse til at gemme sig i eller afskærmning af buret

·​Mulighed for at medbringe tæppe eller trøje, der lugter hjemligt

·​Mulighed for at besøge din indlagte kat