Kontakt os her​

Vær opmærksom på at vi kun i  læser  e-mails i arbejdstiden (man-fre kl 8-17), og at der afhængigt af travlhed kan gå nogle dage inden vi besvarer din mail.  Hvis det haster så ring!

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Lydangst - bange for fyrværkeri

Det er desværre et faktum, at rigtig mange hunde bliver nervøse og urolige i forbindelse med høje lyde, f.eks. tordenvejr og fyrværkeri. Det kræver en indsats – i god tid før nytår – at afhjælpe hundens utryghed og nervøsitet.

Hvordan forebygger du bedst nytårsangst?

Den bedste måde at forebygge lydangst er ved at vænne hunden til høje lyde allerede som hvalp. Man kan købe cd’er beregnet til lydtræning eller finde egnede videoer på Youtube.

Her har du en lydfil med fyrværkerilyde: Fyrværkerilyde

Her er der gode link til træning:

https://www.adaptil.com/dk/hund/hoje-lyde

Video - Dyrenes beskyttelse

Optimalt afspiller man lyden af fyrværkeri og torden for hvalpene, mens de stadig er hos tæven, så de vænner sig til, at det er en ”naturlig” lyd.
​ Hvis tæven er bange for fyrværkeri, kan man eventuelt tage hende ud på en lille gåtur, mens man afspiller lyden for hvalpene. Selvom mor lige er væk lidt, vil hvalpene stadig opleve den nye lyd i trygheden af velkendte dufte og omgivelser, omgivet af trygge søskende.

Hvis avleren ikke har vænnet hvalpen til lydene, kan man selv lave lydtræning, så snart hvalpen er faldet godt til hos dig.

Tips til lydtræning af hvalpe

Når du laver lydtræning, er det meget vigtigt:

  • At gå langsomt frem
  • At hvalpen har det sjovt imens

Du starter med at afspille lyden på lav styrke.
​Det er vigtigt, at hvalpen synes, at lydtræningen er sjovt, så mens lyden kører i baggrunden, laver du en masse nemme øvelser med hvalpen, som den får ros og godbidder for. Hunden får en dejlig succesoplevelse ved at løse de lette opgaver og få ros og forbinder dermed oplevelsen med noget positivt.

Hvalpen må på ingen måde blive utryg ved lyden, og derfor skal du tage det i små trin, hvor du skruer lidt op, når din hvalp er tryg ved den lydstyrke, du kører på.

Hvad kan jeg gøre med en større hund, der er utryg ved nytår?

Lydtræning kan anvendes til alle hunde – også de hunde, der allerede er bange for nytår.
​Her er det meget vigtigt, at det det bliver gjort på hundens præmisser.
​Du skal gå meget langsomt frem, og det kan tage lang tid, hvis hunden allerede forbinder lydene med noget ubehageligt.

Du skal lave træningen forår, sommer eller tidligt efterår, hvor der ikke er så stor risiko for at møde fyrværkeri på sin vej, da det kan gøre, at du skal starte helt forfra​

1_adaptil_nytar_5_gode_rad_post